› Nyheder
TA’ PÅ TUR
Natur-kulturture i Varde Kommune 2011
Skrevet af Merete Vigen Hansen den 03/03/11
Igen i år er det lykkedes at udvide den spændende vifte af offentlige ture tilbudt i Ta’ på tur-folderen 2011. I folderen tilbydes 238 offentlige ture og arrangementer, der handler om natur- og kulturhistorie i Varde kommune. Turene ledes af kyndige vejledere/guider, som fortæller om egnen og den lokale natur og kultur eller om det annoncerede emne.
Folderen udgives af Naturstyrelsen Blåvandshuk, Museet for Varde By og Omegn og NaturKulturVarde i samarbejde med Varde Kommune Natur & Park. Den er praktisk opbygget som en kalender, der dag for dag fortæller, hvilke ture og arrangementer der kan deltages i rundt i kommunen. Ved hvert arrangement står en række oplysninger om mødested, varighed mm. Enkelte ture formidles på tysk, hvilket vil fremgå i folderen.
Af årets nye turemner kan nævnes, Filsø – fortid, fremtid og fugletræk, Byvandring i Varde med indlagte ølstop, Naturen som spisekammer, Nymindegabmalerne og landskabet, Nattens sommerfugle m.fl.
Ydermere er der udvidet service til de, som ønsker at opleve naturen på egen hånd. Bl.a. i form af en oversigt over de offentlige skove og en udvidet omtale af natur- og friluftsfaciliteterne i kommunen, ligesom der er omtale af den nyligt indviede Nationalpark Vadehavet.
Men også nogle af de populære ture fra sidste år er med igen. Således Hyrdetime på Skallingen, GPS og geocaching, Flygtningelejren, Natravnetur, Bunkersture, byvandringer, vandreture på Skallingen og ved Nymindestrømmen – blot for at nævne nogle få.
I efteråret vil der være meget fokus på svampe og tilberedning også for begyndere, ligesom fokus er rettet på Vadehavet, hvor der igen i år er de populære Langliture med Naturbussen og for gående. De meget populære kronhjorteture fortsætter og uge 38 er temauge for kronvildt.
NaturKulturVarde distribuerer på vegne af udgiverkredsen folderen efter d. 20. marts og den fås på de lokale museer, turistinformationer, bibliotekerne og hos Varde Kommune. Derudover kan den downloades på www.ta-paa-tur.dk eller bestilles på 75 22 22 50.
Ønskes yderligere information om sagen, kan du kontakte Pia Sørensen hos NaturKulturVarde, på tlf. 75 22 22 50.

Seneste nyt
BIG tegner nyt museumsprojekt i Blåvand
Ny museumsattraktion på vej?
› Læs mere
Flere nyheder
› 100 år -100 fortællinger
› Nye spændende fund fra tuegravpladsen ved Årre
› Detektortræf
› Alle nyheder
Nyheds RSS
Nyhedsarkiv
› May, 2012
› March, 2012
› September, 2011
› August, 2011
› June, 2011
› March, 2011
› January, 2011
› July, 2010
› April, 2010
› February, 2010
› October, 2009
› May, 2009
› March, 2009
Nyheds RSS
Se udstillingen ...
100 år - 100 fortællinger
Museets jubilæumsudstilling
Fra d.11. maj 2012
› Læs mere
BUTIK: Udpluk
› opdatering 2010, Museet for Varde By og Omegn & Ringkøbing-Skjern Museum: 150,00 kr.
Bøger› Otto Frello - den ukendte maler (VHS), : 150,00 kr.

