Vision og værdier
Museets Vision
Museet for Varde By og Omegns vision er at være:
En åben og engagerende kulturinstitution i Varde Kommune.
En turistattraktion på internationalt niveau, der naturligt arbejder sammen med de øvrige turistaktører på egnen, for at udvikle helårsturisme.
En attraktiv og udviklende arbejdsplads.
Museets værdier
Museet for Varde By og Omegn skal være en rummelig og uformel arbejdsplads, der skaber faglig stolthed og imødekommende medarbejdere. Museets formidling skal være modig og forundringsskabende.Den vigtigste overskrift i vores betjening af publikum og samarbejdspartnere er imødekommenhed.
Museets mision
Museet for Varde By og Omegn er en videns- og servicevirksomhed, hvis hovedopgaver er:
At indsamle og skabe ny viden om egnens historie.
At forvalte kommunens fortidsminder forsvarligt.
At skabe aktuel, vedkommende og engagerende formidling af kulturhistorien for såvel egnens borgere i alle aldre som for egnens turister.
Museets geografiske ansvarsområde er Varde Kommune.
Her skal museet belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nutiden. Ud over vestkystkultur og vestjysk kultur generelt afgrænses ansvarsområdet for nyere tid til emner, der tager udgangspunkt i det geografiske område, specielt andelsbevægelse (mejeribrug), flygtninge, vedvarende energi og kunstindustri (hovedsagelig rav, sølv og keramik).
Varde Kommunes politik for museumsområdet
- at sikre en fortsat indsamling, bevarelse og formidling af den kulturelle arv
- at der foregår en levende formidling af museernes samlinger baseret på aktiv deltagelse og sanseoplevelse
- at museernes udadvendte aktiviteter er målrettet alle alders- og befolkningsgrupper, herunder turister
- at der på sigt bliver oprettet en skoletjeneste
- at fastholde og udvikle den folkelige opbakning f.eks. gennem støtteforeninger
- at bevare og forske i kulturarven.
- at formidle resultaterne og museets samlinger til såvel borgere som turister.
- at udadvendte aktiviteter er målrettet alle aldersgrupper
- at museet er en aktiv medspiller i egnens kulturliv.
Om os

