› Arkæologi

De rige kvinder i Billum

Udgravning af to meget rige kvindegrave

Af: Lene B. Frandsen

At der var noget særligt ved Billums fortid blev opdaget i 1989, da der fra luften blev fotograferet nogle bemærkelsesværdige spor i kornet øst for Billum by. Her lå uden tvivl en oldtidsbebyggelse, men hvad den indeholdt, og hvor gammel den var, kom til at stå hen i det uvisse i op mod 6 år. I 1995 offentliggjorde Varde Kommune en udstykningsplan for flere byggegrunde på Langlivej i Billum. Da det var sikkert, at man under anlægsarbejdet ville støde på noget af arkæologisk interesse, blev det besluttet, at Varde Museum skulle foretage en udgravning af området, inden byggemodningen blev iværksat. Dette blev startskuddet til flere udgravningskampagner i henholdsvis 1995, 1996, 1997, 2000 og 2002.

Luftfoto i 1989 afslører oldtidsspor på marken.

Bebyggelse i flere faser
Ved den første udgravning i 1995 blev der, foruden to meget rige kvindegrave fra yngre romersk jernalder (200-400 e. Kr.), fundet et par urnegrave fra førromersk jernalder (500-0 f. Kr.), tre jordfæstegrave fra ældre romersk jernalder (0-200 e. Kr.), et langhus fra tiden omkring Kr. f. og et grubehus fra yngre germansk jernalder (600-800 e. Kr.). Allerede på daværende tidspunkt fik vi på fornemmelsen, at bebyggelsen i Billum havde flere faser og strakte sig over mindst 7 århundreder.

Bopladsområdet
I 1996-1997 og 2002 blev det centrale bopladsområde udgravet, ca. 18.000 m² spækket med stolpespor og grøfter, samt spredte grave. Blandt bebyggelssporene kunne udskilles forskellige stolpebyggede langhuse, mindre økonomibygninger, grubehuse, hegnsforløb og affaldsgruber. Bopladsen er ikke sikkert afgrænset, kun mod øst synes fundene at tynde ud. Bedst bevaret var en række gårdsanlæg fra ældre romersk jernalder, hvor væggrøfter, båseskillerum og de omgivende hegn markerede sig tydeligt i undergrunden. Flere steder fandtes endda rødbrændte lergulve, ildsteder og stensatte grebninger i staldenderne.

Gravpladsen
Formodentlig er det beboerne fra disse gårde, der er begravet på gravfeltet, som ligger ca. 100 meter længere mod nord. Det der gør denne lille gravplads så spændende, er for det første, at den tilhørende landsby er udgravet og dernæst, at gravene alle var meget omhyggeligt konstrueret med fine stensætninger, der har krævet en stor arbejdsindsats. Dette viser, at der har været et ikke ubetydeligt overskud i dette jernaldersamfund ca. 100 år e. Kr. Men det kommer tilsyneladende kun til at gå fremad for Billum. 5-6 generationer senere i yngre romersk jernalder, gravlægges to kvinder ca. 70 meter sydvest for det gamle gravfelt. Aldrig tidligere er der udgravet så rige grave i Sydvestjylland.

Grav 1
Gravgaverne i grav 1 var overdådige. I gravens hovedende stod to lerkar, to bronzebeslåede træspande og et drikkeglas. Den døde selv var smykket med en stor spids sølvbroche og en lille guldblikbelagt sølvbroche formet som en lille fugl, tre små nåle af massivt guld med oprullet hoved, en lang dragtnål af sølv, to bronzeringe, flere hundrede glas- og ravperler, samt enkelte sølv- og guldperler. I gravens fodende fremkom en jernkam, en opløst dyretand og en ubestemmelig genstand bestående af syv jernnitter på række med en smule træ bevaret.

Inventaret fra grav 1.

Grav 4
To lerkar, en guldblikbelagt rosetbroche, to mindre sølvbrocher, heraf en med en lille guldbliksmaske på bøjlen, 2 mindre bronzenåle, en sølvhårnål, en jernkam samt et stort antal glas- og ravperler. Her er der tale om en bemærkelsesværdigt udstyret kvindegrav, omend ikke så rig som den første. Desværre var der intet spor af skelettet. At dømme efter placeringen af smykkerne har liget antagelig ligget i samme stilling som i grav 1.

Inventaret fra grav 4.

Genstandene
De fornemme oldsager var for skrøbelige til at udgrave i felten, så hovedparten af genstandene blev indstøbt i paraffin sammen med den klump jord, der omgav dem og senere udgravet på konserveringsværkstedet.

Et fint glas havde overlevet opholdet i jorden i 1800 år.

Sølvbroche med guldmaske
Den lille unikke fibula stammer fra grav 4. Guldmasken måler kun 9 mm. Brochen er ret medtaget af jordtrykket, idet bøjlen er skubbet helt skæv. Det kan ikke afgøres, om den lille mandsmaske har siddet øverst på bøjlen som en slags roset eller nederst som en fodplade. Der kendes ikke tilsvarende smykker fra Danmark, men lignende masker, dog ca. 3 gange så store, kendes fra krigsbytteofringen i Illerup ådal, hvor de har dekoreret skjoldene.

Træspandene fra grav 1
Træspande af denne type har antagelig været anvendt til opbevaring af drikkevarer, og indgår som en del af det finere bordservice i yngre romersk jernalder. Det der undrede mest ved træspandene var, hvordan de havde overlevet så længe i den vestjyske sandjord, hvor nedbrydningen af organisk materiale går frygteligt hurtigt. Forklaringen kom først, da træsorten blev analyseret. Spandene er fremstillet af takstræsstave sammenholdt af bronzebånd, hvilket er årsagen til, at de ikke for længst er rådnet bort. Takstræ er nemlig giftigt, og kombineret med den bevarende effekt af metalbåndene, ved at kobbersalte er trukket ind i træet, har spandene simpelthen været uspiselige for svampe og bakterier.

De to træspande fra grav 1.

Tre små guldnåle af massivt guld
Guldnålene var overhovedet ikke påvirket af opholdet i jorden – de skulle blot vaskes så strålede de som nylavede. Disse guldnåle med fladt oprullet spiralhoved, målte henholdsvis 3,8 cm, 3,7 cm og 3,9 cm og vejede 2,02 g, 2,05 g og 2,07 g. Set i forhold til hvad tidens guldsmede ellers formåede, virker guldnålene simple og groft fremstillede. Måske skal de opfattes som et bestemt kvantum værdimetal, hurtigt tilvirket til nåle, der kunne fæstes til klædedragten alene som en demonstration af velstand eller eventuelt som betalingsguld. Til egentlig sammenføjning af tøjet har de korte, glatte guldnåle næppe været specielt velegnede.

Tutulusfibula
Det store brystsmykke fra grav 1 er en såkaldt tutulusfibel. Fiblen var ved udgravningen stærkt nedbrudt. Den er sammensat af mange forskellige materialer: jern, bronze, glas, sølv og guld, der påvirkes vidt forskelligt af opholdet i jorden, og det har været et kæmpearbejde for konservatorene at restaurere den. Dateringen er klar, yngre romersk jernalders midte - dvs. 3. årh e. Kr.

Tutulusfibulaen. En upraktisk, men prangende broche.

De rige kvinder i Billum

DATA

Beliggenhed: Billum
Areal: -
Udgravningsperiode: 1995, 1996, 1997, 2000 og 2002
Journalnummer: VAM 1227

HVEM BOEDE DER?

Tidsalder: Ældre Jernalder (ca. 500 f. Kr.–400 e. Kr)
Type: Boplads og gravplads

Oldtiden

› Genopretningsprojekt ved Varde Ã…

› Glimt af livet ved Varde Ã…

› Horns Rev 2 udgravningerne

Ældre stenalder

Endnu ingen udgravninger

Yngre stenalder

› Stenalderboplads ved Houstrup

› Stenaldergrav dukket op ved Tistrup Kirke

Bronzealder

Endnu ingen udgravninger

Ældre jernalder

› De rige kvinder i Billum

› Jernalderboplads med egen smed

› Jernaldergrave ved Henne Kirke

› Lønne Hede - En gravplads

› Sig Kapelbanke

› Sjældent fund ved Varde Sommerland

› Tuegravpladsen ved Ã…rre

Yngre jernalder

› Jernalderens parcelhuse

› Sjældent guldfund

Vikingetid

› Henne Kirkeby

› Kjelst i jernalder, vikingetid og middelalder

› Nybro - Vejen til Vikingetiden

› Trelleborghus i Oksbøl

› Vikingerne ved Tistrup

› Vikingetidsbebyggelse ved Ho Bugt

Middelalder

› Bro fra middelalderen dukker op ved Varde Ã…

› PÃ¥ jagt efter fiskerlejet Sønderside

› Sig Kapelbanke

› Udgravninger ved Krogen

Har du gjort et arkæologisk fund? Skal du til at bygge, fx hus eller stald? Skal du plante skov? Eller indvinde råstof?

Læs her, hvordan du skal forholde dig til museumsloven.

› GÃ¥ til Guide til bygherre

Program for museumsforeningerne 2010-2011

Velkommen til sæsonen 2010-11
› Læs mere

Flere nyheder

› Museumsnyt

› Udgivelser

› Udstillinger

› Alle nyheder