› Arkæologi
Jernaldergrave ved Henne Kirke
Uventet fund dukkede op på Vikingetidspladsen ved Henne Kirke
Af: Niels Almgreen Møller
Et af museets satsningsområder har i de senere år været udgravningen af en stor velorganiseret vikingetidsbosættelse ved Henne Kirkeby. I sommeren 2008 var opgaven ganske simpelt at finde bopladsens nordlige ende. Efter et par dages afrømning med maskine fandt vi bopladsen nordlige ende. Men for at være helt sikre på at vi havde afgrænset bopladsen, blev der trukket en søgegrøft yderligere 90 m. mod nord. Det gav et noget uventet resultat.
Gravene
I søgegrøften dukkede to mørke aflange badekarformede aftegninger op i den gule undergrundsjord. Den slags aftegninger får altid arkæologerne op på mærkerne, da det som regel viser sig at være grave.
Det viste sig ganske rigtigt at være to pæne jordfæstegrave fra ældre romersk jernalder. De to grave lå tæt ved hinanden med en grøft og stolpehuller anlagt i et forløb midt imellem de to grave. Grøften og stolpehullerne er formentlig sporene efter en afgrænsning omkring det ene gravsted.
De to grave med omgivende anlægsspor.
Den sydlige grav
Den sydlige grav var både i overfladen og dybden den mindste af gravene. Kisten var til gengæld blevet dækket med et tæppe af sten efter at den døde var lagt i graven.
Graven ses som en mørkere brun fyld imod den gulbrune undergrundsjord. Stenene har været lagt som et tæppe over graven, men er da kisten sank sammen røget ned og har smadret lerkarrene i gravens fodende.
Nær graven lå en lille stærkt ildpåvirket grube. Der var ikke spor efter brændt materiale i graven selv. Den døde blev lagt ubrændt à graven sammen med alle gravgaverne. Vi ved det ikke, men det kan være at gruben har været brugt i forbindelse med begravelsesritualer. Måske til at lave mad til den døde før færden til det hinsides? Hvad vi derimod ved, er at den døde blev begravet med en god del udstyr. Der blev i fodenden af graven fundet tre lerkar fra et fint spisestel.
Udgravning af lerkarrene i gravens fodende.
Der var også metal i graven. Men hvilke typer genstande er det endnu for tidligt at sige. De ligger endnu i præparater til udgravning hos konserveringstjenesten i Ølgod. Den døde selv var for længst formuldet og forsvundet. I den kalkfattige sandede vestjyske jord forsvinder selv knoglerne relativt hurtigt.
Den nordlige grav
Den nordlige grav viste sig at være både større og rigere udstyret end den sydlige grav. Den døde var lagt ned i en plankekiste. Her og der kunne man se spor efter de formuldede planker. Både langs siderne af graven og i bunden. Den døde selv var også i denne grav helt forsvundet. I gravens vestende var de sidste spor af den gravlagte nogle mørke pletter hvor overkroppen engang havde været.
Gravens bundniveau. I fodenden ses de tre lerkar. Gravens nedgravning står lyst brun mod den gule undergrund. Den mørkebrune farve i gravens midte er selve kisterummet. Enkelte steder langs kistens kant ses de mørke formuldede rester af træplanker.
I østenden, ved den gravlagtes fødder, lå alle gravgaverne. Tre lerkar og ikke mindre end tre forskellige knive. Det ene af karrerne var udsmykket med mæanderornamentik, en stil der bliver meget almindelig i ældre romersk jernalder.
Det fint ornamenterede hankekar.
En udgravnings afslutning…
Nu er marken ved Henne igen plan mark. De arkæologiske udgravningsfelter er dækket og jordbunkerne væk. Med udgravningerne har vi føjet endnu en brik til det puslespil af udgravninger som tilsammen danner vores billede af forhistorien. Udgravningerne har gjort os klogere på vikingetidens landsbyer og jernalderens gravskik, men det er næppe slut med det. For vi ved at store dele af vikingetidslandsbyen endnu ikke er udgravet. Hvem ved måske ligger der også en jernaldergrav eller to mere derude?
Jernaldergrave ved Henne Kirke
DATA
Beliggenhed: Henne Kirkeby
Areal: -
Udgravningsperiode: Juli-august 2008
Journalnummer: VAM 1421
HVEM BOEDE DER?
Tidsalder: Ældre Jernalder (ca. 500 f. Kr.–400 e. Kr)
Type: Grave
Arkæologi
Oldtiden
› Genopretningsprojekt ved Varde Ã…
› Glimt af livet ved Varde Ã…
› Horns Rev 2 udgravningerne
Ældre stenalder
Endnu ingen udgravninger
Yngre stenalder
› Stenalderboplads ved Houstrup
› Stenaldergrav dukket op ved Tistrup Kirke
Bronzealder
Endnu ingen udgravninger
Ældre jernalder
› De rige kvinder i Billum
› Jernalderboplads med egen smed
› Jernaldergrave ved Henne Kirke
› Lønne Hede - En gravplads
› Sig Kapelbanke
› Sjældent fund ved Varde Sommerland
› Tuegravpladsen ved Ã…rre
Yngre jernalder
› Jernalderens parcelhuse
› Sjældent guldfund
Vikingetid
› Henne Kirkeby
› Kjelst i jernalder, vikingetid og middelalder
› Nybro - Vejen til Vikingetiden
› Trelleborghus i Oksbøl
› Vikingerne ved Tistrup
› Vikingetidsbebyggelse ved Ho Bugt
Middelalder
› Bro fra middelalderen dukker op ved Varde Ã…
› PÃ¥ jagt efter fiskerlejet Sønderside
› Sig Kapelbanke
› Udgravninger ved Krogen
Guide til bygherre
Har du gjort et arkæologisk fund? Skal du til at bygge, fx hus eller stald? Skal du plante skov? Eller indvinde råstof?
Læs her, hvordan du skal forholde dig til museumsloven.
› GÃ¥ til Guide til bygherre
Seneste nyt
