› Arkæologi
Bro fra middelalderen dukker op ved Varde Å
Det sker under Skov- og Naturstyrelsens projekt Genopretning af Varde Å
Af: Stina Troldtoft Andresen
Anlægsarbejdet med at grave det ny å-leje følges tæt af arkæologerne, og der er allerede dukket adskillige fine fund op nær det gamle åløb, men fremkomsten af en hidtil ukendt bro over åen, er det foreløbig mest spændende. Den fugtige jordbund giver gode bevaringsforhold, og stolperne fra broen er så velbevarede, at det har været muligt at foretage en årringsdatering på dem.

Resterne af de gamle bropæle stikker op af dyndet.
Landskabet i middelalderen
Årringene viser, at stolperne er fældet i 1340, og broen er altså mere end 500 år gammel og med sikkerhed fra middelalderen. Kigger man nærmere på landskabet i ådalen omkring Hessel, kan man stadigvæk se hulvejene som har ført folk, kreaturer og vogne ned i ådalen og over broen.

Hulvejen ses stadig i landskabet.
Fund
Foruden de kraftige brostolper og mindre, skråtstillede støttepæle er der bl.a. fundet flere kobbermønter, læder og en meget fin nyredolk, med bevaret skæfte. Desuden er der fundet en del knogler fra okser. Det kunne tyde på at der også har været et vadested, hvor man har drevet sine dyr over åen. Det vil de arkæologiske udgravninger forhåbentlig give et nærmere svar på.

Nyredolk - et middelalderligt nærkampsvåben.

En såkaldt “Borgerkrigsmønt” slået under Kristoffer d. 2. der regerede 1320-1332.
De mange fine fund fra å-projektet er et vigtigt supplement til vores viden om kulturmiljøet omkring Varde Å. Museet for Varde By og Omegn planlægger netop nu både et stort registreringsprojekt om ådalens kulturhistorie, en stor udstilling om åen og dens mennesker gennem tiden og endelig et undervisningsforløb til brug for kommunens skoler.
Bro fra middelalderen dukker op ved Varde Å
DATA
Beliggenhed: Hessel Bro
Areal: -
Udgravningsperiode: Oktober-november 2009
Journalnummer: VAM 1648
HVEM BOEDE DER?
Tidsalder: Middelalder (1060 e. Kr. – 1536 e.Kr)
Type: Bro og vadested
Arkæologi
Oldtiden
› Genopretningsprojekt ved Varde Å
› Glimt af livet ved Varde Å
› Horns Rev 2 udgravningerne
Ældre stenalder
› Unikt ravsmykke fra jægerstenalder
Yngre stenalder
› Stenalderboplads ved Houstrup
› Stenaldergrav dukket op ved Tistrup Kirke
Bronzealder
Endnu ingen udgravninger
Ældre jernalder
› De rige kvinder i Billum
› Jernalderboplads med egen smed
› Jernaldergrave ved Henne Kirke
› Lønne Hede - En gravplads
› Sig Kapelbanke
› Sjældent fund ved Varde Sommerland
› Spændende udgravning i Henneby
› Tuegravpladsen ved Årre
Yngre jernalder
› Jernalderens parcelhuse
› Jernalderlandsby ved Årre
› Sjældent guldfund
› Spændende udgravning i Henneby
Vikingetid
› Henne Kirkeby
› Kjelst i jernalder, vikingetid og middelalder
› Nybro - Vejen til Vikingetiden
› Trelleborghus i Oksbøl
› Vikingerne ved Tistrup
› Vikingetidsbebyggelse ved Ho Bugt
Middelalder
› Bro fra middelalderen dukker op ved Varde Å
› På jagt efter fiskerlejet Sønderside
› Sig Kapelbanke
› Udgravninger i Kvong
› Udgravninger ved Krogen
Guide til bygherre

