› Arkæologi
På jagt efter fiskerlejet Sønderside
- De arkæologiske undersøgelser
Af: Lene B. Frandsen
Fiskerlejet Sønderside beliggende mellem Ho Klitplantage og Skallingen er velkendt fra de skriftlige kilder, mens de arkæologiske vidnesbyrd var nærmest ikke eksisterende indtil 1995.
“Sønderside var mere end et fiskerleje. Det var en havneby og handelsplads. Her stod rækker af periodisk beboede boder for bønder fra egnen og fiskere langt borte fra, fra Varde, Ribe og Sønderjylland og for fiskeopkøbere og handelsfolk. Men der var også huse, hytter og boder til fast beboelse for “erhvervsfiskere”, søfolk og håndværkere og handlende.” Således skriver H.K. Kristensen i sin spændende bog om sydvestjyske fiskerlejer.
Hans beskrivelse af det gamle fiskerleje bygger på historiske kilder; f.eks. Kærgård tingbog og Riberhus lensregnskab. Men hvor lå Sønderside mere præcist, hvilken udstrækning havde den, og hvordan så husene eller boderne ud? Det giver de skriftlige kilder ikke svar på. I dag er der ingen synlige tegn på, at der har ligget et livligt fiskerleje, som var eksistensgrundlaget for hundredvis af mennesker. Stormfloder og sandflugter har ommøbleret landskabet adskillige gange siden 1500-tallet, hvor Sønderside havde sin blomstringstid.
Hundepote i munkesten.
Ihærdighed gav pote
I 1994 foretog museet, forud for genplantning af skov, en mindre prøvegravning i Ho Klitplantage i håb om at støde på rester af Sønderside. Selve undersøgelsen var resultatløs, men den gav alligevel museets udgravningstekniker, Søren Christensen, blod på tanden. Han rekognoscerede systematisk området mellem Ho Klitplantage og havnegrøften. Og anstrengelserne gav resultat. På i alt 14 steder fandtes der potteskår, som kunne dateres til 15-1600 tallet, hvilket aldersmæssigt passer med Sønderside. Fundene blev gjort vidt forskellige steder, i hjulspor, i rævegrave eller oppløjet på vildtagrene. Den mest interessante lokalitet var et vindbrud i en klit, hvor der sås der spor af kulturlag hele vejen rundt. Her fandtes, jydepotteskår, teglstumper og en enkelt rusten fiskekrog. Takket være midler fra Ribe Amt blev der i perioden 1995-1997 foretaget arkæologiske undersøgelser i området, med det klare formål at opspore Sønderside. Da der kun var penge til at grave 2-3 uger hvert år, har undersøgelserne været af sonderende karakter, og der var primært tale om søgegrøfter eller ganske små fladeafdækninger.
Røntgenbillede af jerngenstande fra Sønderside.
Her ses både fiskekroge og nagler.
Fiskeri og skræddervirksomhed
Et af de mest spændende fund var påvisningen af en lille hustomt, ca. 8 meter lang og 4 meter bred, hvis righoldige fundmateriale viser flere aktiviteter såsom husholdning, fiskeri og muligvis klædehandel. Husholdningen afspejles af den store mængde skår fra køkkentøj, jydepotter, lerskåle og fade, samt drikkeglas. Fiskeriet dokumenteres ved de mange jernklumper, hvor røntgenfotos viser en del fiskekroge. Det sidste aspekt, klædehandel eller skræddervirksomhed, antydes af en velbevaret sømglatter (en slags strygejern af glas), en klædeplombe, et fingerbøl, og en del hægter og maller. Groft set synes fundet at kunne dateres til 1500-tallet, hvilket falder fint i tråd med en mønt fundet i husets kulturlag, en såkaldt søsling slået 1524 i Malmø. Fundmaterialet ikke kun fra ”skrædderens hus ”, men fra flere af de andre felter i Sønderside viser det dynamiske ved stedet. Importeret glas og keramik fortæller om udstrakte handelskontakter til udlandet. Væsentlig i forbindelse med fundene er også bygningsmaterialerne: Munkesten, tagsten, kakler og rudeglas, som antyder at nogle af husene må have været af mere permanent karakter. Alle fundene synes at kunne placeres i 15-1600-tallet. Der er ingen indslag af tidlig middelalder eller andet, som kan forrykke de skriftlige kilders vidnesbyrd om, at Søndersides betydning toppede i 1500-tallet.
Selv om disse første spæde arkæologiske spadestik har været et stort skridt på vejen i forståelsen af fiskerlejet Sønderside, er der endnu et stykke, før vi har et præcist billede af pladsens omfang og udvikling. Det er vigtigt, at holde sig for øje, at Sønderside var et særdeles livligt sted, og at den sæsonmæssige del af fiskerlejet muligvis ikke lå det samme sted hvert år. Endvidere har lejet været inddelt i flere kvarterer ”Sønderside Storleje”, ”Gamle Sønderside” og ”Føjenæringen”. De enkelte bebyggelser har eventuelt blomstret på forskellige tidspunkter, men kan også have eksisteret sideløbende, og endda lappet tidsmæssigt ind over hinanden.
På jagt efter fiskerlejet Sønderside
DATA
Beliggenhed: Beliggende mellem Ho Klitplantage og Skallingen
Areal: -
Udgravningsperiode: 1995-1997
Journalnummer: VAM 1256
HVEM BOEDE DER?
Tidsalder: ---
Type: Fiskerleje
Arkæologi
Oldtiden
› Genopretningsprojekt ved Varde Å
› Glimt af livet ved Varde Å
› Horns Rev 2 udgravningerne
Ældre stenalder
› Unikt ravsmykke fra jægerstenalder
Yngre stenalder
› Stenalderboplads ved Houstrup
› Stenaldergrav dukket op ved Tistrup Kirke
Bronzealder
Endnu ingen udgravninger
Ældre jernalder
› De rige kvinder i Billum
› Jernalderboplads med egen smed
› Jernaldergrave ved Henne Kirke
› Lønne Hede - En gravplads
› Sig Kapelbanke
› Sjældent fund ved Varde Sommerland
› Spændende udgravning i Henneby
› Tuegravpladsen ved Årre
Yngre jernalder
› Jernalderens parcelhuse
› Jernalderlandsby ved Årre
› Sjældent guldfund
› Spændende udgravning i Henneby
Vikingetid
› Henne Kirkeby
› Kjelst i jernalder, vikingetid og middelalder
› Nybro - Vejen til Vikingetiden
› Trelleborghus i Oksbøl
› Vikingerne ved Tistrup
› Vikingetidsbebyggelse ved Ho Bugt
Middelalder
› Bro fra middelalderen dukker op ved Varde Å
› På jagt efter fiskerlejet Sønderside
› Sig Kapelbanke
› Udgravninger i Kvong
› Udgravninger ved Krogen
Guide til bygherre
Har du gjort et arkæologisk fund? Skal du til at bygge, fx hus eller stald? Skal du plante skov? Eller indvinde råstof? Læs her, hvordan du skal forholde dig til museumsloven.
› Gå til Guide til bygherre
Seneste nyt

