› Arkæologi
Sig Kapelbanke
Udgravninger ved Sig Kapelbanke afslører grave og boplads fra ældre jernalder
Af: Lene B. Frandsen
Stedet er første gang omtalt i de skriftlige kilder i 1639. Ifølge præsteindberetningen til Ole Worm fandtes her et Sct. Brittis cappel og en nærliggende helligkilde kaldtes Sct. Brittis kilde. Senere i præsteindberetningen til Resen 1687, kaldes kilden for Sct. Gertruds kilde og kapellet omtales som forgængeren for Torstrup kirke.

Luftfoto af kapelbanken og omgivelser som der ser ud i dag.
De arkæologiske undersøgelser
Der har flere gange været foretaget undersøgelser på kapelbanken i henholdsvis 1935, 1936 og i 1991 og 2002. I trediverne fandtes fundamenterne til to bygninger. Den nordligste bestod af indtil 1 meter dybe fundamentsgrøfter, der omkransede en bygning som udgraveren K. Høgsbro Østergård tolker som et romansk kapel. Fordybningen efter udgravningen ses stadig øst for mindestenen. Den sydlige bygning bestod blot af et gulvlag med talrige brokker af munkesten. Det er uvist hvad denne bygning har været brugt til, men forskellige tolkninger er fremsat: rejseherberge, tiendelade, evt. et gotisk kapel, der har afløst det gamle romanske.

Den gamle kirkegård
I 1991 blev der igen foretaget en mindre udgravning. Formålet var at lave en fredningssplan for området og i den forbindelse var det nødvendigt at kende udstrækningen af en evt. kirkegård. Det lykkedes ved hjælp af søgegrøfter at lokalisere kirkegårdsgrøften mod syd, øst og vest, men man opgav på forhånd at lede efter den nordlige inde i krattet. I søgegrøfterne sås i fladen de mørke aftegninger af grave, i alt 26, både voksne og barnegrave. Disse blev ikke undersøgt og der gemmer sig sikkert mange flere kristne begravelser på banken.

Udgravningsfeltet 2002, set fra vest.
Gravplads fra jernalderen
Stedet blev dog brugt som begravelsesplads allerede i jernalderen. I 2002 foretog Museet for Varde By og Omegn en besigtigelse af lokaliteten i forbindelse med en registrering af Ødekirker i Danmark. Det viste sig, at marken uden for det fredede græsbevoksede område var pløjet dybere end sædvanligt og at der flere steder var vendt potteskår og brændte ben op til overfladen. Derfor blev der straks iværksat en nødudgravning. Herved fremkom 6 dårligt bevarede brandgrave fra ældre jernalder – toppen var desværre bortpløjet. Keramikken daterer gravene til tiden omkring Kr. fødsel.

Oppløjet urnegrav.

Urnegrav fra ældre jernalder.
Boplads fra jernalderen
Den tilhørende boplads fandtes ned af bakken mod syd. Her ligger tykke kulturlag og adskillige bygninger fra ældre jernalder, af ressourcemæssige årsager var det desværre ikke muligt at udgrave dem. Der blev skubbet lidt ekstra muld på og man kan blot håbe på at bebyggelsessporene klarere sig til der bliver bedre tid og råd. Nærmest det fredede område fandtes stolpesporene fra en anselig bygning, som dateres til middelalderen. Denne kan meget vel have stået samtidig med kapellet.

Udgravningsplan af feltet fra 2002.
Helligkilden
Mange sagn og farverige beretninger knytter sig til helligkildernes opståen og helbredende kræfter. Kilden her omtales først i 1638 som Sct. Birritis kilde, sandsynligvis opkaldt efter Brigida, senere ændret til Birgitte, irsk nationalhelgeninde der døde i 823. Næste gang kilden nævnes i 1687 kaldes den Sct. Giertruds kilde, og mange syge og vanføre mennesker skulle have fået deres helbred igen her. Sct. Gertrud er en frankisk helgeninde der først og fremmest var de vejfarendes beskytter og hendes navn er knyttet til flere kilder rundt omkring i Danmark.
I dag er kilden ikke synlig og dens præcise placering kendes ikke. I august 1936 undersøgte H.K. Kristensen kilden. Den var heller ikke synlig på dette tidspunkt, men pastor Østergaard, som hjalp med udgravningen, huskede kilden fra sin barndom i Torstrup præstegård. I forbindelse med høbjergningen i præstegårdens eng, lå kærnemælksdunken i kildens kolde vand – og det var med stor ængstelse han hentede dunken – for kilden var bundløs sagde man. I 1936 røbede fugtigt og saftigt græs kildens placering. Udgravningen viste at kilden sandsynligvis har været benyttet siden jernalderen.

Foto af kilden fra 1936.
Kilden har oprindeligt været ca. 1 meter i diameter, mod vest var der stukket grene eller stave i en rundkreds ved kildens yderrand. Bortset fra potteskår, jernalderskår og jydepotter blev der ikke gjort fund.

Udgravningsskitse H.K. Kristensen.
Sig Kapelbanke
DATA
Beliggenhed: Sig Kapelbanke
Areal: -
Udgravningsperiode: 1991 og 2002
Journalnummer: VAM 1158
HVEM BOEDE DER?
Tidsalder: Ældre Jernalder (ca. 500 f. Kr.–400 e. Kr)
Type: Boplads og gravplads
Arkæologi
Oldtiden
› Genopretningsprojekt ved Varde Å
› Glimt af livet ved Varde Å
› Horns Rev 2 udgravningerne
Ældre stenalder
› Unikt ravsmykke fra jægerstenalder
Yngre stenalder
› Stenalderboplads ved Houstrup
› Stenaldergrav dukket op ved Tistrup Kirke
Bronzealder
Endnu ingen udgravninger
Ældre jernalder
› De rige kvinder i Billum
› Jernalderboplads med egen smed
› Jernaldergrave ved Henne Kirke
› Lønne Hede - En gravplads
› Sig Kapelbanke
› Sjældent fund ved Varde Sommerland
› Spændende udgravning i Henneby
› Tuegravpladsen ved Årre
Yngre jernalder
› Jernalderens parcelhuse
› Jernalderlandsby ved Årre
› Sjældent guldfund
› Spændende udgravning i Henneby
Vikingetid
› Henne Kirkeby
› Kjelst i jernalder, vikingetid og middelalder
› Nybro - Vejen til Vikingetiden
› Trelleborghus i Oksbøl
› Vikingerne ved Tistrup
› Vikingetidsbebyggelse ved Ho Bugt
Middelalder
› Bro fra middelalderen dukker op ved Varde Å
› På jagt efter fiskerlejet Sønderside
› Sig Kapelbanke
› Udgravninger i Kvong
› Udgravninger ved Krogen
Guide til bygherre
Har du gjort et arkæologisk fund? Skal du til at bygge, fx hus eller stald? Skal du plante skov? Eller indvinde råstof? Læs her, hvordan du skal forholde dig til museumsloven.
› Gå til Guide til bygherre
Seneste nyt

