› Arkæologi
Stenaldergrav dukket op ved Tistrup Kirke
En næsten 5000 år gammel stenaldergrav er dukket op vest for Tistrup Kirke
Af: Stina Troldtoft Andresen
Lige vest for Tistrup Kirke, i det der benævnes Gl. Tistrup fandt arkæologerne fra Museet for Varde By og Omegn i maj 2010 en grav fra stenalderen. Ved lidt af et lykketræf blev vi opmærksomme på et område med små bitte stykker rav, der var meget skrøbeligt og i 1000 stykker. Det viste sig at være resterne af en grav, og vel og mærke ikke en helt almindelig grav. Efter en nøjsom afrensning dukkede der ravperler op på række i to koncentrationer. Rundt om kunne man svagt ane et nærmest badekarformet lysegråt område, som er resterne af nedgravningen til graven. Perlerne lå i to koncentrationer i den østlige ende af graven, der var ca. 170 cm lang og ca. 80 cm bred.
Efter en smule afrensning omkring perlerne kunne vi se, at vi måtte have forstærkning fra Konserveringscenter Vest i Ølgod. Perlerne var så skrøbelige, at vi var nød til at tage dem op i præparat. Det vil sige der blev gravet en jordblok uden om ravperlerne, der derefter blev indkapslet i parafin. På den måde kan man tage jordblokken med ravperlerne op hel og udgrave den hjemme på konserveringscentret.

Graven kan vi ud fra konstruktionen dateret til bondestenalderen og ca. til perioden 2.800-2.350 f.Kr. Man har gravet en lille grave, ikke særlig dyb. Fra andre udgravninger af grave fra den periode ved vi at man har anlagt en høj ovenover. Den gravlagte, som vi formoder er en kvinde er sandsynligvis blevet begravet med hovedet mod øst og har haft benen trukket op under sig. Hun har formodentlig haft sit bedste tøj på, og måske er det her perlerne har været syet fint på. Det vil udgravningerne af ravperlerne måske kunne fortælle os.
Landsby fra vikingetid
Udgravningen viste også at der ca. 4000 år senere lå en vikingelandsby på stedet som man kan læse mere om her. På dette tidspunkt må den lille gravhøj være forsvundet, for et hegnsforløb, som har omkranset vikingelandsbyen løber tæt forbi graven.
Stenaldergrav dukket op ved Tistrup Kirke
DATA
Beliggenhed: Gl. Tistrup
Areal: 4 ha
Udgravningsperiode: April til juni 2010
Journalnummer: VAM 1627
HVEM BOEDE DER?
Tidsalder: Yngre stenalder (ca. 4000 – 1700 f.Kr.)
Type: Gravplads
Arkæologi
Oldtiden
› Genopretningsprojekt ved Varde Å
› Glimt af livet ved Varde Å
› Horns Rev 2 udgravningerne
Ældre stenalder
› Unikt ravsmykke fra jægerstenalder
Yngre stenalder
› Stenalderboplads ved Houstrup
› Stenaldergrav dukket op ved Tistrup Kirke
Bronzealder
Endnu ingen udgravninger
Ældre jernalder
› De rige kvinder i Billum
› Jernalderboplads med egen smed
› Jernaldergrave ved Henne Kirke
› Lønne Hede - En gravplads
› Sig Kapelbanke
› Sjældent fund ved Varde Sommerland
› Spændende udgravning i Henneby
› Tuegravpladsen ved Årre
Yngre jernalder
› Jernalderens parcelhuse
› Jernalderlandsby ved Årre
› Sjældent guldfund
› Spændende udgravning i Henneby
Vikingetid
› Henne Kirkeby
› Kjelst i jernalder, vikingetid og middelalder
› Nybro - Vejen til Vikingetiden
› Trelleborghus i Oksbøl
› Vikingerne ved Tistrup
› Vikingetidsbebyggelse ved Ho Bugt
Middelalder
› Bro fra middelalderen dukker op ved Varde Å
› På jagt efter fiskerlejet Sønderside
› Sig Kapelbanke
› Udgravninger i Kvong
› Udgravninger ved Krogen
Guide til bygherre

