› Arkæologi
Unikt ravsmykke fra jægerstenalder
Museet har i efteråret fået et unikt ravsmykke retur fra danefæ-vurdering på Nationalmuseet. Smykket er fundet af ravsamler Jens Østergaard og er nu erklæret for danefæ.
Af: Lars Chr. Bentsen
Museet for Varde By og Omegn har i efteråret fået et unikt ravsmykke retur fra danefæ-vurdering på Nationalmuseet. Smykket er fundet af ravsamler Jens Østergaard. Nationalmuseet har erklæret stykket for danefæ.
Hængesmykket er meget velbevaret, og hører til blandt de flotteste og mest velbevarede af de bare ca. 70 hængesmykker, der kendes på dansk grund fra jægerstenalderen. Smykket er forsynet med boreornamentik i baner i stykket længderetning - en ornamentik, der er med til at datere smykket til jægerstenalderen.
Smykket stammer fra de oversvømmede bopladser, der nu liiger på havets bund ud for den jyske vestkyst, og i særdeleshed området omkring Blåvandshuk. Da smykket blev lavet var Danmark landfast med England. Det er blevet revet fri fra de aflejringer, der har bevaret det gennem de mange tusind år, i en god storm, og efterfølgende skyllet i land, hvor Jens Østergaard fandt det.

Hængesmykket kan ses i løbet af efteråret, hvor museet vil arrangere en lille særudstilling på Ravmuseet.
Har du fundet oldtidsrav?
Hvis man ligger inde med rav, som man mener kan være oldtidsrav, er man meget velkommen til at kigge ind på museets administration på Lundvej 4, hvor museets arkæologer hurtigt kan vurdere om der er tale om bearbejdet oldtidsrav samt vurdere hvorvidt stykket kan sendes til danefæ-vurdering.
Unikt ravsmykke fra jægerstenalder
DATA
Beliggenhed: Privat indsamling
Areal: --
Udgravningsperiode: 2000
Journalnummer: VAM
HVEM BOEDE DER?
Tidsalder: Ældre stenalder (ca. 13.000 – 4000 før kr.)
Type: Danefæ
Arkæologi
Oldtiden
› Genopretningsprojekt ved Varde Å
› Glimt af livet ved Varde Å
› Horns Rev 2 udgravningerne
Ældre stenalder
› Unikt ravsmykke fra jægerstenalder
Yngre stenalder
› Stenalderboplads ved Houstrup
› Stenaldergrav dukket op ved Tistrup Kirke
Bronzealder
Endnu ingen udgravninger
Ældre jernalder
› De rige kvinder i Billum
› Jernalderboplads med egen smed
› Jernaldergrave ved Henne Kirke
› Lønne Hede - En gravplads
› Sig Kapelbanke
› Sjældent fund ved Varde Sommerland
› Spændende udgravning i Henneby
› Tuegravpladsen ved Årre
Yngre jernalder
› Jernalderens parcelhuse
› Jernalderlandsby ved Årre
› Sjældent guldfund
› Spændende udgravning i Henneby
Vikingetid
› Henne Kirkeby
› Kjelst i jernalder, vikingetid og middelalder
› Nybro - Vejen til Vikingetiden
› Trelleborghus i Oksbøl
› Vikingerne ved Tistrup
› Vikingetidsbebyggelse ved Ho Bugt
Middelalder
› Bro fra middelalderen dukker op ved Varde Å
› På jagt efter fiskerlejet Sønderside
› Sig Kapelbanke
› Udgravninger i Kvong
› Udgravninger ved Krogen
Guide til bygherre

