Bliv frivillig

Gaf-laug - byg Tømrer Larsens gaf-pramme

Gaf-laug - byg Tømrer Larsens gaf-pramme

Museets frivillige bygger en ‘gaf-pram’ efter tømrer Larsens opskrift i hans savmølle på Nymindegab Museum. Den første pram, Anna, blev søsat i maj 2010.

Gaf-laug
Lauget er forholdsvis selvkørende, men styres af en projektleder, der også har ansvaret for formidlingen og det museumsfaglige. I, der har lyst til at være aktive i lauget, er selv er med til at bestemme hvornår og hvor tit, vi arbejder (indenfor museets åbningstid).

Vi har en træ-bådbygger som konsulent på gafbyggeriet. Det vil sige, at han kommer en gang i ugen (onsdag eftermiddag) og kigger til os, og giver gode råd og vejledning til, hvordan vi får prammen til at ligne et ”Larsen-værk”.

Du kan også være med i vores ”gaf-laug” af frivillige, hvor alle, der er aktive i projektet deltager med det, man nu kan eller har lyst til at lære. Der er ingen krav til forkundskaber, for Tømrer Larsen selv var i sagens natur ikke bådebygger, men netop tømrer, derfor er det ikke nødvendigt at være uddannet bådebygger for at bygge pramme magen til hans.

Kan du holde på en hammer, og vil du gerne have en lille sludder med publikum, vil vi meget gerne høre fra dig!

Gaf-byggeriet i medierne
TVSyd lavede en foromtale af søsætningen som del af Alt om Syd:

> Jyske Vestkysten skrev om søsætningen: “Den stolte pram Anna er søsat”

Kom og se, hvordan prammen tager form
Byggeriet foregår torsdag eftermiddag året rundt (vi holder dog enkelte fridage) samt i enkelte weekender. Vi skal have bygget en håndfuld pramme, men det er lige så vigtigt at vi tager os god tid til at lære håndværket og får formidlet processen til publikum.

Bådebygningen - status sommer 2011
- den første gafpram, Anna, blev søsat i foråret 2010

- den anden gafpram - Niels - blev søsat i foråret 2011

- vi har genetableret Larsens værksted i savmøllen: Båndsav og høvlebænke er monteret.

- vi har slebet og fremstillet værktøj og bukke

- vi er igang med at bygge den tredje pram

- vi finder løbende krumt tømmer i plantagen

Vi tager tingene stille og roligt, og ser hvor langt vi når med at få bygget en pram. Det vigtigste er, at vi som frivillige hygger os med arbejdet, lærer nogle nye færdigheder, og formidler hele arbejdsprocessen til det publikum, der kommer på friland.

Få mere information
Kontakt formidler Mette Bjerrum Jensen eller kultur- og naturformidler Merete Vigen Hansen

Billedet tilhører Museet for Varde By og Omegn
Tømrer Larsens værksted i savmøllen

Bliv frivillig

Bliv frivillig

Vi ville slet ikke kunne gøre det, vi gør, uden frivillige hænder. Kom tæt på museets arbejde, få gode og lærerige oplevelser og støt os samtidig gennem din indsats.

Gaf-laug - byg Tømrer Larsens gaf-pramme

Frivillig i Nymindegab

Frivillig på Artillerimuseet

Seneste nyt

Visualisering fra det kommende museumscenter ved Tirptitzstillingen i Blåvand. BIG-Bjarke Ingels Group.

BIG tegner nyt museumsprojekt i Blåvand

Ny museumsattraktion på vej?
Læs mere

Flere nyheder

100 år -100 fortællinger

Nye spændende fund fra tuegravpladsen ved Årre

Detektortræf

Alle nyheder

Nyheds RSS

Museet for Varde By og Omegn er hele 10 forskellige udstillings-steder i Varde Kommune. Her finder du masser af oplevelser og aktiviteter imellem hav og hede.