En dag kom nissen Jokum forbi museet. Med sig havde han femten nisse-tegninger af Otto Frello. På museet kendte vi ikke til at de eksisterede, for det har Frello vist glemt at fortælle os. Museet har ellers flere gange, i forbindelse med Frellos runde og halvrunde fødselsdage samlet alle hans værker til nogle godt besøgte udstillinger både i København og Varde - senest i 2009, da Frello fyldte 85.
Til daglig hedder nissen Jokum egentlig Per Venzel Mikkelsen-Zalmov og det er ham der har skrevet de julehistorier, der i 1991 og 1992 blev bragt i ugebladet Hjemmet sammen med Frellos illustrationer. Sammen skabte de to et nisseunivers, hvis omdrejningspunkt var specialistnissen Jokum.
Jokum fik mange venner på sin eventyrfærd. Både havenissen Flora, æslet Rolig og bynissen Julius, der spiller på julekugler, kan genfindes blandt Frellos illustrationer.
Julehistorierne blev bragt af to omgange – de første syv i julen 1991 og otte mere i julen 1992.
I hele december måned udstiller Varde Museum de femten hidtil ukendte Frello-tegninger på 1. sal på Kirkepladsen 1. Billederne er venligst udlånt af Per Venzel Mikkelsen-Zalmov.
>> Se flere nisse-billeder på JydskeVestkystens netavis
Den norske kunst-fotograf, Tore Larsen-Frivoll, udstiller fra den 19. november 2011 på Varde Museum samt Borgerskolens Cafe og Spisehus, der ligger side om side på Kirkepladsen 1 i Varde.
Her viser han for første gang sine billeder i Danmark; - og udstillingen viser hans “nyeste udtryk” indenfor fotografiet: et eksperiment mellem det vel-komponerede foto og farverne i ”fuldt flor”, der til sammen giver et nyt og vovet udtryk i fotografiet.
Tore Larsen-Frivoll, der er 57 år gammel, har arbejdet med fotografiet gennem de sidste 35 år og havde sin første udstilling i Grimstad i Norge for 25 år siden. Derefter fulgte flere udstillinger i Norge.
Hans kendetegn er kompositionen og enkeltheden i fotografiet.
Tore Larsen-Frivoll er en “dansk-elskende” nordmand med livslang erfaring indenfor både fotografi og håndværk. Tore Larsen-Frivoll er født i Arendal i 1956; uddannet murer samt multi-medie-designer. I 2010 flyttede han til Løkken i Nordjylland, hvor han bor i dag.
I forbindelse med Ole Fabers foredrag om tegneren Gustav Holgersen (1919-99) har vi foretaget en ophængning af nogle af museets bedste Holgersen billeder på Varde Artillerimuseum.
Udstillingen giver en hyggelig og sjov mulighed for at se partier fra Varde og Omegn fra 1950’erne og frem til Holgersens død i 1999. Noget er forsvundet – som den gamle degnebolig (billedet), andre partier ligner sig selv, men meget er helt anderledes.
De fleste af tegningerne fortæller hver deres lille historie om byen og om dens mennesker før og nu.
Udstillingen kan ses til og med august.
Lær om familien og dens hjem, lokalsamfundet med kirke, mølle og handlende samt turismen gennem hele 1900-tallet, og forstå samspillet med de naturgivne, barske forhold.

Emner som fiskeri og søfart findes i afdelingen om havet, hvor også bjærgnings-, rednings- og fyrvæsen har deres plads.

Skibsmodeller viser de foretrukne typer, bl.a. den fladbundede evert til vadehavssejlads.
En montre med et stykke strandbred viser opskyl fra havet. Her kan du sammenligne med det, du selv finder på stranden - meget populært for børn.
Udstillingen vises i den gamle skole, der blev opført 1889 i traditionel vestjysk byggestil.

En helt anden verden – kun 150 år væk. Dengang gik børn på heden og vogtede får, eller stod tidligt op for at malke i den mørke stald. Jydepotter blev brændt under lyngen – og siden blev de sorte potter brugt til at koge masser af grød til dagens måltider. Så blev børnene sendt i skole, og de unge landmænd på højskole – og andelstanken opstod, at sammenhold gør stærk. Det moderne landbrug var skabt.
Historien om udviklingen fra fattig hedebonde til demokratisk landmand fortælles på Ølgod Museum. Der er et afsnit om Hjedding Andelsmejeri, det første andelsmejeri i Danmark, der skabte en hel bølge af andelsmejerier. Du kan også se stationsbyens gader, butikker og mennesker.
Udstillingen er bygget op, så man kommer tæt på genstandende. Bænk dig fx. om langbordet i bondestuen.
Der er et arkæologisk afsnit med egnens fund fra stenalder til jernalder.
Udstillingen dannede forbillede, da den blev bygget i 1979. I dag syner udstillingen lidt gammeldags ved første øjekast, men der er rigtig mange fine historier at hente. Se også de udstoppede dyr. Der er lagt planer for en opdatering af udstillingen.
Ølgod Museum ligger i Kulturhuset i Ølgod. Kulturhuset er tit rammen for skiftende kunstudstillinger.
Du kan se kanoner fra middelalder til nutid, prøve en pansret mandskabsvogn og få en fornemmelse af artilleriet i kampsituationer. Prøv soldatens kampuniformer, og få fornemmelsen af moderne kanoners størrelse.
Hovedvægten er lagt på Den kolde krigs kanoner, og en ny og flot plancheudstilling fortæller historien om Det danske artilleri og Danmarks- og verdenshistorien.
Udstillingen illustrerer artilleriets historie fra middelalderen til nutiden. Foruden selve kanonerne vises der uniformer, håndvåben og andet udstyr med relation til våbenarten.
Der findes en mindre museumsbutik med stort udvalg i bøger og våben-kopier.
Artillerimuseet ligger i en bygning til det tidligere jernstøberi i Varde, i kort afstand fra centrum og Varde Museum.
Bunkeren, der aldrig blev færdigbygget, påbegyndtes af den tyske besættelsesmagt 1944 som en del af Atlantvolden.
Se en film om Tirpitz og hør museumsinspektøren fortælle, hvad du kan se:
Sammen med Hansted-batteriet i Hanstholm er bunkeren det største kystbatteri i Danmark. Anlægget fremstår i dag delvis som ruin.
I en årrække var komplekset afspærret og bl.a. anvendt af Forsvaret til forsøgssprængninger. Den sydlige bunker i Tirpitz-stillingen blev åbnet for publikum i 1991.

Du kan komme ned i dele af det store anlæg, og se en plancheudstilling om Atlantvolden og bygningsværkerne. En model viser kanonstillingen, som den var blevet, hvis krigen havde varet ved.
Filmen “Atlantvolden” vises i dansk og tysk udgave.
Se billeder fra Tirpitz på Youtube.
Kunst i Tirpitz
Kanonbrønden bruges ofte til skiftende kulturelle arrangementer og kunstudstillinger, der udfordrer de nøgne betonvægge og anlæggets oprindelige formål, der i dag maner til eftertanke.
Ved Varde Å ligger borgbanken Vardehus. Det er resterne af en middelalderborg, der først lå på nordsiden af åen, og siden rykkede over på sydsiden. I dag er der kun en høj banke tilbage af voldstedet. Du kan komme herud ved at følge stien på sydsiden af Varde Havn / Varde Å.
Men hvor lå Varde By i middelalder?
Arkæologerne ledte og ledte gennem flere generationer. Først i 2007 løste de gåden, da den tidligere Jacobi skole lige bag kirken i Varde skulle ombygges. Her havde de arkæologiske spor fra det aller tidligste Varde gemt sig.
Du kan se en udstilling om de spænende fund fra Danmarks arealmæssigt set største by-udgravning af middelalder-lag. Oplev blandt andet en brønd fra en af by-gårdene i et kæmpe akvarium i udstillingen.
Danmarks første andelsmejeri blev indviet den 10. juni 1882. Udformningen af mejeriets vedtægter blev grundstammen i mange andre andelsforetagender, og gårdmændenes idé fik vidtrækkende konsekvenser for dansk landbrug.
Mejeriet fremstår, som da det blev taget i brug og viser i al sin enkelthed, hvorledes den lille, originale Maglekilde-centrifuge og smørkærnen, begge drevet af dampmaskinen, revolutionerede dansk mejeridrift.
Du kan finde en kulturhistorisk udstilling om andelsbevægelsen og det beskedne landbrugssamfund, den udsprang af, på Ølgod Museum.
Få historien om dengang 240.000 mennesker stod uden hjem og søgte midlertidigt ophold i Danmark. Det var efter 2. Verdenskrig, og de mange kvinder og børn, der var flygtet fra et sønderbombet Tyskland, blev af mange betragtet som fjenden.
Se, hvordan man valgte at hjælpe i 1945, indtil flygtningene kunne rejse hjem igen i 1949. Det blev 4 år, hvor Flygtningelejren i Oksbøl var Danmarks sjette største by med 35.000 indbyggere - bag pigtråd!
Tre veje til at lære mere
- Besøg Blåvandshuk Egnsmuseum og se bl.a. interiør fra en flygtningebarak.
- Køb et kort over flygtningelejren og gå eller cykel selv på jagt efter krigens kulturspor. Grupper kan henvende sig til Museet for Varde By og Omegn for omvisninger.
- Besøg websitet oksbol1945-49 hvor du bl.a. kan se film med de mennesker, der engang boede og arbejde i flygtningelejren.
Ved Nymindegab Museum bygger frivillige såkaldte ‘gaf-pramme’. Det er arbejdspramme, som blev brugt i første halvdel af 1900-tallet på fjorden og havet. Fiskeri har gennem århundreder været en uundværlig del af husholdningernes økonomi ved det vindblæste Nymindegab.
Gaf-prammene er nøjagtige kopier af pramme, som Nymindegab tømrer byggede i sin savmølle. Tømrerens værksted og bolig hører i dag til Nymindegab Museums frilands-område. Kom og duft den autentiske lugt at gran-spåner og træ-tjære, og hør mere om prammene og tømrerhåndværket.
Der bygges på prammen torsdage eftermiddage, men værkstedet er åbent for publikum dagligt.
Gaflauget sætter den første pram i vandet
At de gode malere tog til Skagen i tiden lige omkring år 1900 er velkendt af de fleste. Men de færreste ved, at nogle også vovede sig til Nymindegab. Laurits Tuxen fandt gode motiver i esepigernes barske og primitive liv på kanten af fjord og hav, mens Johannes Larsen - også kendt som “fynbomaler” - gik på jagt efter både ænder og motiver omkring Fiilsø ved Henne.
Da Tuxen fandt til Nymindegab, var det mere eksotisk end at tage til Italien. Vestjylland var ukendt og ufremkommeligt land, og kun et sandet hjulspor førte til Nymindegab. Hvordan befolkningen levede her på Tuxens og Larsens tid kan du se i den kulturhistoriske udstilling, som de flotte værker er hængt op i blandt.
Den unikke kombination af kulturhistorisk fortælling, vesterhavsliv og fantastisk malerkunst begejstrer museets publikum.
Museet rummer også en stor samling af mere lokale malere, kendte som mindre kendte, fra 1800-tallet frem til i dag, men alle med en motivverden hentet ved fjord og hav omkring Nymindegab.
Johannes Larsen og Filsø
TV SYD og museumsinspektør John V. Jensen fortæller i programmet “Kratluskerne” om Johannes Larsen og hans forbindelse til Filsø
Se 40 millioner år gamle insekter fanget i harpiks, og siden skyllet i land som rav.
Oplev ”Ravskoven” som den kan have set ud på dinosaurernes tid, fortolket af den særegne kunstner Otto Frello i et enormt, naturtro oliemaleri.
Lær om vejen fra harpiks til ”havets guld”, og se eksempler på, hvordan mennesker til alle tider har værdsat rav som udsmykning – fra stenalder til i dag.
Se alle museets mange smukke, excentriske og forunderlige genstande – alle udført i rav. Gå selv på opdagelse i museumsbutikkens store udvalg i ravsmykker og bøger.
På Ravmuseet i Oksbøl hænger et næsten 4 meter langt maleri af Otto Frello. Maleriet forestiller ‘ravskoven’, som den kunne have set ud for millioner af år siden. Dengang flød harpiks i store mængder fra den enorme urskov. Insekter og blade blev indfanget i den klistrede masse. Harpiks blev til rav, og de indkapslede dyr og planter er de eneste næsten intakte levn fra en verden, længe før den blev befolket af mennesker.
Frellos maleri anses af mange for et rigtig godt bud på, hvordan denne urskov kan have set ud. Malerens minutiøse teknik med ekstremt fine penselstrøg er med til at gøre denne ellers helt ukendte verden levende for os.
Også velegnet til børnefamilier og skoleklasser.
Se den permanente samling af Otto Frellos malerier på Varde Museum: http://vardemuseum.dk/dk.php/udstillinger/beskrivelse/frello-i_utidigt_selskab
Læs om Ravmuseet i Oksbøl her: http://vardemuseum.dk/dk.php/udstillinger/tema/rav_/rav
På Varde Museums førstesal hænger museets værker af fantasy-kunstneren Otto Frello. Disse værker har vi iscenesat ved hjælp af museets historiske genstande. Slædehundende, der fra deres tid på det gamle Varde museum er blevet klappet helt tyndslidte af børnehænder, giver sammen med bronzefarvede buster en helt speciel stemning omkring maleriet ‘Læsende pige’. Ligesom maleriet ‘Sofastykke’ nu rent faktisk hænger over en sofa, og derfor med rette bærer sig navn. Kom selv, og lad Frellos værker inspirere dig til at se verden i nye sammenhænge!

For børn
Både børn og voksne kan leve sig ind i Frellos værker. Lad dine børn gå på jagt efter gentagelser i billederne. Find sammen de malerier, hvor tilskueren selv bliver en del af motivverden. Undersøg alle detaljerne i for eksempel ‘Den blå kugle’.
Frello Flash Show
Jydske Vestkysten har lavet et Frello-flash-show. Her kan du både se Frellos værker, og opleve ham i hans hjem. Link til showet her.
Udstillingen En mand, et kamera, en krig viser tidligere modstandsmand Jørgen Strange Lorenzens enestående fotos fra besættelsesårene.
Jørgen Strange Lorenzen voksede op i Sønderborg, kom med Kaj Munks hjælp i Søværnet og befandt sig på Holmen, da den danske flåde blev sænket i 1943. Derpå deltog han i modstandsarbejde i Vordingborg. Ved befrielsen medvirkede han i kontrollen af de hjemvandrende tyske soldater ved grænsen ved Kruså, og året efter var han ved flåden på Bornholm, da det sidste sovjetiske krigsskib forlod øen.
Hele vejen igennem fotograferede Strange Lorenzen ivrigt. Med højdepunkter i illegale fotos fra Holmen kort efter flådens sænkning, billeder fra Vordingborg i befrielsesdagene eller farvefotos fra Kruså i maj 1945 viser udstillingen en helt usædvanlig fotosamling – billeder af Danmark besat og befriet, alle taget af én ung mand.
På den baggrund viser udstillingen et spændende billedmateriale og fortæller samtidig vigtige dele af besættelsestidens historie – set gennem en ung mands optik.
Fotografierne vises på plancher med forklarende tekster og suppleres af det originale fotoudstyr, som Strange Lorenzen anvendte, samt af en række genstande fra modstandskampen.
I jernalderen blev en kvinde begravet i sin blå kjole på Lønne Hede. 2000 år senere blev hendes grav fundet igen. Utroligt nok var rester af kjolen bevaret, så eksperterne har kunnet rekonstruere kvindens klædedragt. På Nymindegab Museum kan du se en rekonstruktion af kvindes dragt og grav. Du kan også se andre af de originale tekstiler fra gravpladsen. Lønne-pigen og hendes naboers tekstiler danner forlæg for vores nutidige forestilling om jernalderens klædedragt.
Vikinger ved Henne
I vikingetiden blev vikingeskibe trukket op gennem Henne Mølle Å. Ved bredden af den dengang enorme Filsø lå en stor vikingetidsby. Her var lange, lige gadeforløb, og på begge sider af hovedvejen lå værkstederne side om side. I værkstedshytterne, såkaldte “grubehuse”, har arkæologerne fundet spor efter produktion af forskellige ting, blandt andet sejldug til de mange skibe. Fra pladsen ved Henne blev varerne fragtet videre ud i landet. Vognene har blandt andet kørt over en bro ved den modsatte ende af Filsø. Bropillerne kan du også se på Nymindegab Museum, ligesom der er ting fra den store handels- og værkstedsplads.
Udstillingen LIV I LER er Varde Museums seneste udstilling. Vi har samarbejdet med scenografer for at iscenesætte historien på en ny og spændende måde for dig. Der er pilfinger-skuffer for børn og voksne, og vi har fjernet alle de lange, kedelige tekster fra væggen - så alle kan være med!
Mere om udstillingen LIV I LER
Flere religioner beskriver hvordan mennesket blev skabt som en dukke ud af ler, hvori guden indblæste liv og ånde. Derfor opfattes pottemagere i nogle samfund som guddommelige: de skaber liv ud af ler.
Se film fra udstillingen, og hør museumsinspektørerne fortælle om ‘smuglerbyen’ Sønderside og den livlige handel med jydepotter:
Og gennem årtusinder har pottemagere, keramikere, designere, kunstnere og videnskabsfolk skabt et utal af praktiske og mindre praktiske, pyntelige og diskuterbart pyntelige genstande ud af det selvsamme ler.
På museet har vi mængder af ting lavet i ler. Nu vil vi prøve at lade leret genskabe liv.
... også sjov for voksne
Det skal være sjovt for hele familien at gå på museum. Prøv vores pilfingerskuffer, og form din egen zoo i ler.
Ler til et utal af ting
Lerting har været en del af menneskers liv på vore breddegrader i 6.000 år.
Det har været brugt til et utal af forskellige ting. Fra madlavning til husbyggeri og fra kunstige tænder til rumfærgernes varmeskjold. I det enkelte menneskes liv fra barselspotten til urnen.
I udstillingen har vi iscenesat tingene i de rette elementer, så køkkentingene ses i et køkken, og du kan følge en mur udvikle sig fra lerklining til moderne sten.
Ler har egenskaber, der på en gang gør den anvendelig i lavteknologisk, bæredygtig produktion og i højteknologisk industrivirksomhed.
Men ler er først og fremmest let tilgængeligt. Det er forholdsvis nemt at forarbejde, og langt billigere end metal og glas. I dag fremstilles keramiske knive der er langt stærkere end dem af stål.
6000 års liv med ler
Udstillingens ide er at bruge genstandene af ler til at fortælle om 6.000 års liv.
Hvilken viden ligger indlejret i al den ler? Hvad har den betydet, for de sidste 240 generationer?
Hvordan bruger vi ler i dag? Og i fremtiden?
| Det sker i February 2012 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| M | T | W | T | F | S | S |
| 30 | 31 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 |
| 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
| 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
| 27 | 28 | 29 | 1 | 2 | 3 | 4 |