Vi ved, at lærerens tid med klassen er præget af mål og forventninger, der skal leves op til gennem skoleåret.
Vi arbejder derfor på i vidt omfang at tilpasse vores skoletjeneste-tilbud til folkeskolens trin- og slutmål.
Vi ved også, at det kan være svært at presse et museumsbesøg ind i skemaet, når timetallet skal gå op. Derfor ønsker vi at gøre mange af vores tilbud tværfaglige. På den måde kan du som lærer samarbejde med kollegerne i andre fag om at planlægge en tur til et af vores udstillingssteder.
Mangler du et projekt på museet, der passer ind i netop dit skema, så kontakt os gerne - så diskuterer vi mulighederne med dig.
Kontakt: Formidler Mette Bjerrum Jensen, .(JavaScript must be enabled to view this email address)